Valg i USA | valgiusa

Valgmænd

I USA har hver stat et antal valgmænd. Antallet af valgmænd afhænger af hvor mange mennesker, som bor i staten. Den stat, som har flest valgmænd, er Californien, som har 55 valgmænd. Det mindste antal valgmænd en stat har er 3, hvilket de små stater som Wyoming og Alaska har. I de små stater er der flere valgmænd per indbygger. I Californien har man 1 valgmand per 685.000 indbyggere. I Wyoming har de 1 valgmand per 190.000 indbyggere. Dette betyder at stemmerne betyder meget mere i de små stater.

Hvis en præsidentkandidat får størstedelen af stemmerne i en stat tager han/hun alle valgmændene i den stat. Det vil sige at selvom man kun vinder med 1 procent, så tager man alle stemmerne. Det betyder at hvis en kandidat får flest stemmer, betyder det ikke at kandidaten vinder valget. Det er den som har vundet de gode stater, og dermed får flest valgmænd, som vinder valget.

I alt er der 538 valgmænd, hvilket betyder, at hvis man har 270 valgmænd, så er sejren sikret. Mange stater har en kandidat, som de næsten er sikre på at vælge. Der er også stater, som ligger i midten, og man ved derfor ikke hvilken kandidat de vil stemme på. De kaldes svingstater. Det er de stater, som kandidaterne bruger flest kræfter på at vinde.

Californien er den stat med flest valgmænd, Montana er en af de stater med færrest

USA & Danmark

I USA sviner de deres modkandidat til, for at skaffe flere stemmer til dem selv. Modsat af det, taler man i Danmark for sit eget parti, og fremhæver alle de gode ting, og siger hvilke ting man gerne vil indføre osv.

Mange mener at USA's styre er uretfærdigt (udemokratisk) pga. valgmandssystemet. Valget afgøres ikke ved direkte flertal stemmer som I Danmark, men ved hver stats valgmænd, som I princippet ikke behøver følge hvad stemmerne fra staten siger. Det betyder at valgmændene bestemmer alt.

Valgene og valgsystemet

I det Amerikanske valgsystem er der specielt 2 ting, man skal være opmærksom på.

Der er primærvalgene, hvor Republikanere og Demokraterne vælger hver deres præsidentkandidat.
Så er der det “rigtige” valg, hvor de 2 præsidentkandidater tager rundt til de 50 stater og dyster 1 mod 1 om at blive USA’s næste præsident.

Primærvalgene er den indledende runde. Her kæmper de forskellige kandidater individuelt i partierne om hvem der skal være præsidentkandidaten til 'det rigtige valg'.

Efter primærvalgene er afsluttet, og begge partierne har fået en præsidentkandidat, begynder den rigtige valgkamp. Der er forskellige debatter mellem de to kandidater, hvor de argumenterer for, hvorfor de skal være præsident, og imod, hvorfor den anden kandidat ikke skal være præsident. Det store valg foregår hver fjerde år, og det er altid den første tirsdag efter den første mandag i november.

Negative campaigning

Negative campaigning hvor de kun fokuserer på den anden kandidats negative sider, i stedet for at fokusere på deres egne positive sider, synes vi selvfølgelig er åndssvagt. Man burde, ligesom i Danmark, fokusere meget mere på at fortælle om alle de ting man selv står for, og de ting man selv gerne vil have indført. Når man laver negative campaigning kan det betyde at vælgerne slet ikke har lyst til at stemme på nogen, fordi de simpelthen har hørt så mange dårlige ting om begge kandidaterne.

Topartisystemet

Topartisystemet, er det politiske partisystem i stater, hvor der er dominans af to partier. Det omfatter stort set kun to partier som er nogenlunde samme størrelse, sådan at de i deres kamp om vælgernes stemmer begge har en mulighed for at vinde flertallet og overtage regeringsmagten, selvom der også er flere partier i et topartisystem. Et godt eksempel er USA og Storbritannien. Pointen er, at der som regel kun er to partier, som har udsigt til at vinde flertallet og danne deres egen regering.